DM i Alrid denne weekend

15-09-2012 09:01

Maja Golles

DM i Alrid for islandske heste rides ved og i Havredal i dag og i morgen. Publikum er meget velkomne til at kigge forbi!
Copyright Ridehesten.com

Over 70 ryttere fra hele landet er tilmeldt stævnet denne weekend, og her i blandt kæmper 13 ryttere om medaljerne i DM-klassen Alrid er en helt speciel disciplin inden for islandshesteridning, som går ud på at vise hestens store alsidighed, vise at samme hest både kan være modig, stærk, udholdende og terrængående samt smidig, lydig, elegant og meget hurtig. Alrid omfatter springning, galopløb, dressur og gangartsridning – det kan bedst sammenlignes med military. Det rides over to dage, og dyrlæger kontrollerer løbende, at hestene ikke lider overlast. Rytterne i DM-klassen kommer fra Sjælland (Frederiksværk), Fyn (Fåborg) og hele Jylland fra nord til syd, øst til vest (Fjerritslev, Brovst, Nibe, Kjellerup, Skanderborg, Viborg, Langå, Thim, bl.a) DM-stævnet starter i dag lørdag kl. 10.30 i Ulvedal Plantage, Årestrupvej 178, Karup – her gælder det terrænspringning og udholdenhed. I morgen, søndag, starter konkurrencerne kl. 8.00 på banerne ved Havredal Gl. Skole. Her gælder det dressur, gangartsridning, og de meget publikumspopulære galopløb, som slutter hele den omfattende konkurrence. Her er gratis adgang og parkering, og alle er velkomne. Der er cafeteria og boder på pladsen. DM i Alrid rides kun hvert andet år, og i år er det store landsdækkende arrangement lagt i hænderne på islandshesteklubben Nøkkvi, der dækker Viborg og omegn. Den store, unikke natur omkring Viborg med både hedelandskaber og kuperede skove har altid betydet, at Nøkkvis medlemmer har været og er nogle af landets rigtig stærke naturryttere. Udover DM-klassen, konkurreres der også i tre lettere Alrid-klasser og i en junior-klasse. Præmieoverrækkelse sker søndag sidst på eftermiddagen umiddelbart efter konkurrencerne er afsluttet.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner