Britt Carlsen
Vejrguderne var ikke just venlig stemt overfor DM for klubhold i dressur i Bernstorffsparken. Der var bare vand alle vegne, hvilket selvfølgelig satte både ryttere og heste på en meget vanskelig opgave. I kampen om DM-guldet, var der i år tilmeldt hele 16 hold fra hele landet. Hård kamp om titlen Årets danske mesterhold blev Midtsjællands Rideklub et hold af junior-, ungryttere og ungseniorer. jvilry gjorde holdet til noget helt specielt - de fire nye mestre er: Sidsel M. Johansen, Lisbeth Seierskilde, Anne K. Elkjær-Holm og Charlotte Heering med 410,37 %. På andenpladsen kom Vallø Rideklub med 409,23 % og med Ebeltoft Rideklub på tredjepladsen med 407,76 %. Der var spænding lige til det sidste, hvor Midtsjællands Rideklub altså trak det længste strå. Trods spændingen førte de dog fra start til mål i søndagens finale, men intet var afgjort før holdets sidste rytter, Charlotte Heering var færdig med sit ridt. ”Jeg var ikke spor nervøs. Det var bare om at gå ud og gøre mit bedste. Det var vildt spændende, og der var jo ikke noget afgjort på forhånd. De andre hold havde også nogle rigtig gode ryttere, hvor der både var landsholdsryttere og tidligere OL-deltagere,” fortæller Charlotte Heering. En skræmmende startliste, supperer Lisbeth Sejerskilde. ”Vi er da lidt stolte over at kunne vinde, idet vi er eneste hold uden professionelle på. Og med den ældste rytter på 25 år var vi samtidig det yngste hold, så vi er da lidt stolte over det her mesterskab,” jubler en glad Charlotte Heering. På de næste pladser kom. Sportsrideklubben 2 med 399,64 %, Hestehavens Rideklub med 397,28 point og Rytterforeningen Bavnehøj sluttede på en sjetteplads med 396,32 %.