Johanne Kofod Jensen
Min mor og jeg kørte derover fredag, da jeg havde aftalt med min træner Pernille, at jeg ikke længere behøvede at ride opvarmningsklassen. Vi ankom om eftermiddagen, så Frida kunne nå at falde til ro i boksen, før der var banetræning om aftenen. Det var mega hyggeligt at møde alle mine holdkammerater fra Finland igen, og jeg mødte også en af mine rideveninder, som jeg ikke havde set længe. Vi red banetræning sammen om aftenen og fulgtes ud for at spise.
Lørdag var så dagen, hvor DM klassen gik. Min træner Pernille var kørt over hele vejen for Sønderjylland for at hjælpe mig, og de andre ryttere, som hun underviser. Det betød virkelig meget for mig, at hun var der for mig. Vi skulle ride MB1, som er et program, som jeg efterhånden kender ret godt. Da vi kom ind på banen kiggede Frida lidt på et kamera, som stod tæt ved banen, men Pernille havde sagt, hvordan jeg skulle håndtere det, hvis hun kiggede på det og det hjalp. Jeg fik hende forbi, og hun gik en virkelig god tur. Vi fik hele 75% og blev nummer to ud af de 36 startende ryttere. Det var en personlig rekord for mig, og jeg var mega glad. Ringsted Sports Rideklub havde arrangeret en flot præmieoverrækkelse med sponsorgaver og flotte sløjfer fra ECCO. Reglerne er sådan, at de 15 bedste går videre til A-finalen, så der var jo desværre en del af mine rideveninder, som ikke gik videre, men heldigvis havde de lavet en B-finale i år, så alle fik lov til at ride deres kür, hvis de ønskede det.
Jeg havde fået lavet en ny kür inden DM stævnet, da jeg ikke var helt tilfreds med linjerne i det gamle program, og glædede mig meget til at ride det, men det gjorde Frida tilsyneladende også, viste det sig. For selvom vi havde en virkelig god opvarmning, hvor hun var med mig og jeg følte, at vi var helt klar, da vi gik ind, så blev hun virkelig vild inde på banen. Hun startede med at kigge på kameraet igen, og selvom jeg lykkedes med at få hende til ro, så gik det galt i den sidste fri trav, hvor hun løb af med mig og det fortsatte igennem hele mit galopprogram. Det blev meget kaotisk, selvom jeg prøvede, at følge musikken og få øvelserne så gode som muligt. Vi endte på 70% og fik en samlet fjerdeplads til DM. Mine veninder var mega søde kom hen og gav mig kram og trøstede mig og to af dommerne var mega søde og sagde, at jeg bare skulle kæmpe videre, for det skulle nok blive rigtig godt, så føltes det så træls, at være så tæt på en medalje og så ende som nummer fire. Men i det mindste er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skal træne målrettet på nu, ridning til musik – virkelig høj musik.
Kærlig hilsen
Johanne