Djurslands Rideklub søger ny berider

17-03-2017 18:43

Sophie Dahl Hedegaard

Berideren hos Djurslands Rideklub er ikke længere Peter Koefoed-Holm. Derfor skal der nu findes en ny daglig leder til rideklubben

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Formand for Djurslands Rideklub, Morten Martinussen, udtaler til Ridehesten.com, at samarbejdet med Peter Koefoed Holm er ophørt den 21/2-2017. Derfor skal rideklubben nu finde en ny leder, der kan varetage jobbet.

Den nye medarbejder, der skal træde til hurtigst muligt, skal kunne varetage og deltage i driften af stalden, der kan rumme op til 70 heste. Den ansatte har også ansvaret for, at rideskolen fungerer optimalt, og at klubben udbyder undervisning på alle niveauer, fra begynderniveau til S-niveau i både springning og dressur. Derudover står berideren også for uddannelsen af klubbens to beriderelever.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Morten Martinussen udtaler endvidere om stillingen: ­

- Den nye berider og daglige leder skal vægte højt, at rideklubben fungerer på alle niveauer. Det er vigtigt, at rideskolen bliver dyrket i lige så høj grad som tilridningsdelen, der også tilbydes i klubbens regi, da der fremtidigt skal være ryttere til at aftage alle de tilredne heste.

Du kan læse mere om stillingen HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner