Djursland Rideklub sætter fokus på unges uddannelse

29-04-2010 08:15

Martha Bettina Jensen

Indsatsen over for unge på Djursland er et element, der har fået mere vægt i rideklubbens strategi. Klubben ønsker at blive en del af hverdagen for mange flere børn og unge, og har startet flere projektet på området.

Djurslands Rideklub har netop fået tilsagn fra Landdistriktspuljen om, at den har fået bevilget ca. 80.000 kr. til et projekt, der sætter fokus på de unge og de unges uddannelse i landdistrikterne, og hvor der tages afsæt i de muligheder, der forefindes i landdistrikterne, som for eksempel en rideklub. Djurslands Rideklub vil søge om et tilsvarende beløb til projektet hos LAG Djursland. Det lokale LAG har nemlig mulighed for at fordoble det beløb, der tildeles fra Landdistriktspuljen - og på den måde tiltrække endnu flere penge til en øget indsats over for unge på Djursland. Djurslands Rideklub har i forbindelse med uddannelse af de unge indledt et samarbejde med Viden Djurs. Klubbens juniorudvalg har netop gennemført et kursus i et kunne mønstre en hest, og klubben holder også i år ridelejr for unge i starten af skolernes sommerferie. Desuden har Djursland Rideklub planer om i det kommende skoleår at gøre en særlig indsats for at invitere kommunens børnehaver og SFO’er på jævnlige besøg, så også de kan nyde godt af klubbens faciliteter. Under besøgene vil der være en voksen til stede til at hjælpe, og her vil omgangen med dyr, pasning og samvær være i højsædet. For nyligt har klubben søgt om tilladelse til at blive lærested for trænere og beriderelever, og den håber hermed snart at kunne begynde at tage elever ind, fortæller formand for klubbens bestyrelse, Lene Skovsgaard Sørensen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner