Det store aprilnummer er på gaden

04-04-2017 09:49

Det store aprilnummer på over 300 sider er nu læserne i hænde. Her kan du selvfølgelig læse alt om hingstekåringen i Herning, men bladet byder også på masser af faglige artikler og personlige portrætter

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med aprilnummeret af Ridehesten i hånden burde du have læsestof til flere dage. Magasinet går selvfølgelig helt tæt på og bag kulissen ved Dansk Varmblods Hingstekåring – Herning Horse Show 2017, hvorfra vi ikke kun beretter om de avlsmæssige og sportslige begivenheder men også bringer mange sidehistorier fra årets helt store hestearrangement i Danmark.

Blandt de faglige artikler kan du læse om ormebehandling, fortrydelsesret ved køb af heste, klinisk forskning i følsygdomme og selvfølgeligt til lærerige, månedlige træningsserier om springning og dressur.

Vi kaster også lys over drift af rideklub i dagens Danmark, aldersbetonet ridning og herunder småbørn og ridning, lige som vi ser nærmere på reglerne for og procedurerne omkring ponymåling. Desuden byder vi på et stort tema om hestetandpleje.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Endvidere bringer vi et portræt af 18-årige dressurrytter Sille Engermann, der uden et økonomisk velfunderet bagland har formået at opnået succes igennem flid og fornuft.

For de avlsinteresserede er der udover de mange artikler fra hingstekåringen også en komplet oversigt over de kårede hingste og de hingste, der har bestået 10-dages prøven. Man kan også læse et portræt af Danmarks mest aktuelle avlerpar Tove og Ove Møller Nørgaard og tidens mest toneangivende hoppestamme i dansk dressurhesteavl.

Find magasinet HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner