Det sker i Rotterdam onsdag

21-08-2019 07:11

Britt Carlsen

Efter to konkurrencedage ved Longines FEI EM i Rotterdam holder dressurrytterne en velfortjent hviledag, mens springrytterne og para-rytterne skal i aktion for første gang

Copyright Ridehesten.com

I dag kl. 14 skal springrytterne i aktion for første gang. Det er tidsspringningen som åbner konkurrencerne ved Longines FEI EM i Rotterdam for springrytternes vedkommende. Resultatet af den klasse tæller med, både i det individuelle resultat, såvel som i holdresultatet. Derfor er det vigtigt, at ryttere og heste kommer godt fra start. Nu er danskerne sædvanligvis ikke specielt hurtige, men en sikker 0-runde indenfor tiden giver et godt udgangspunkt for Nations Cup, der afvikles over to dage (torsdag og fredag), hvor de bedste 10 hold går videre fra torsdagens konkurrence til fredagens springning, som afgør holdmedaljerne. 

Copyright Ridehesten.com
Landstræner for para-dressurrytterne Astrid Gemal.

Para-dressur er parat til at give alt
Landstræner Astrid Gemal bekræfter, at para-dressurrytterne er klar til at yde deres absolut bedste de kommende dage. Efter alle heste gik glat gennem vettjek, så har rytterne i grad 2, grad 1 og grad 3 første konkurrencedag onsdag fra kl. 9. I praksis betyder det, at det bliver Caroline Cecilie Nielsen og Tobias Thorning Jørgensen, begge grad 3, det skal i konkurrence først, klassen starter kl. 15.

Se starttider og resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner