Britt Carlsen
De rejste afsted som enkeltryttere, men undervejs i Rio er de blevet et hold – et hold med en fantastisk holdånd, og nu inden kürfinalen, har de så mange oplevelser sammen. Som det lige kommer tid at få bearbejdet, erkender de.
De gav den gas
Fælles for alle fire ryttere i Grand Prix Special var, at de alle ”gav den gas” – smed forsigtigheden lidt overbord, og satsede på at få endnu mere udtryk og energi med ind på banen. Og det lykkedes.
– Jeg syntes virkelig det gik godt i dag, jeg er så tilfreds. Jeg var virkelig glad, da jeg hilste af, der havde jeg lige præcist den følelse jeg havde håbet på at have. Jeg havde besluttet inden, at jeg havde alt at vinde og intet at tabe og ville virkelig prøve at give ekstra gas og håbe på at få lidt mere skrald i det hele, og det syntes jeg lykkedes. Jeg var simpelthen så glad, og så er det også klart, at man bliver lidt skuffet, når man hører pointene, når man nu syntes det var så meget bedre. Jeg har en mega dyr fejl i etterchangementerne, det betyder naturligvis meget, men jeg vidste jo, at der var risiko for fejl, når man giver mere gas.
Fejlene ”smittede”
Alle fire havde i dag fejl i etterchangementerne, de mente det måtte være noget smitsomt. For normalt er alle fire heste meget stærke netop i serierne.
– Cassidy begyndte selv på etterne på midterlinjen, og så besluttede jeg at gå med ham, men så stoppede han igen, fortæller Cathrine med et smil. På det tidspunkt var hun ellers på vej mod en absolut topscore, men de sluttede på 12. pladsen med 76,05% Jeg kunne have rykket så mange pladser op, hvis jeg ikke havde fået fejlen, for vi var godt nok tætte, men jeg er så tilfreds, for han kunne også have ”spasset af”, som Cathrine siger.
Ingen skuffelse over placeringen
– Vi har gjort det vi kunne, så der er ingen skuffelse over ikke at få medalje, de andre var for stærke, så kontant var udmeldingen fra Anna, og den blev omgående bakket op af de andre.
– Hvis vi havde floppet alle sammen og redet under niveau, så havde det bare været træls, men vi har trods alt gjort det godt, supplerer Agnete. Og hun får opbakning af Cathrine: – De andre var bare bedre, og det er ingen skam.
– Sidste år til EM var vi noget mere skuffede, det var så tæt på en kvalifikation til OL, og alle lavede ged i den, det var værre, husker Anna. Det var også vigtigt at opfylde top seks målsætningen i forhold til fortsat at opnå Team Danmark støtter, og så havde det også været en flad fornemmelse, hvis fx Anders ikke havde nået frem til at ride i Specialen, understreger de.
– Vi har redet røven ud af bukserne, men det var bare ikke nok, de andre var bare stærkere, konstaterede Cathrine – så kort kunne danskernes OL deltagelse også opsummeres.
Første OL – en fed oplevelse
For Agnete og Cathrine var det deres første OL. og levede OL så op til drømmene og forventningerne? – Det gjorde det helt sikkert, fastslår Agnete. Den første uge var fuldstændig vild, vi oplevede så meget. Den seneste lille uges tid er der kommet mere fokus på de kommende konkurrencer, og derfor har forberedelserne mere lignet det vi kender fra andre store stævner. Vi er kommet ind i vores rutiner. Det har være fuldstændig fantastisk og en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse.
– Jeg tænker også på den fantastiske holdånd vi har fået, og vi har været så meget sammen, og helt uden at blive uvenner, griner Cathrine og de andre ler med. – Og i munden på hinanden fortæller de, hvor meget de har grinet sammen, haft det sjovt, og alligevel givet hinanden den plads, som også er nødvendig. Vi har virkelig haft et godt hold, en kæmpe oplevelse. Man glæder sig sådan til at komme hjem og se alle billederne igennem, og ligesom få styr på oplevelsen.
– Der er så mange oplevelser, som man ikke kan overskue at tage ind, siger Anna,vi har oplevet så mange ting. Jeg kan huske fra London, at det først var i ugerne efter, det hele kom til at hænge sammen for mig.
