Det går kun fremad for landsholdet

05-08-2014 18:46

- Vi bevæger os den rigtige vej, når man kigger på vores pointscore, fortæller elite- og sportskoordinator Lars Terkildsen efter det dugfriske danske militarylandshold har konkurreret i Sverige 

Copyright Ridehesten.com
Hanne Wind og Vestervangs Arami.

I weekenden var det første danske militarylandshold i syv år til start ved Malmø City Horse Show, hvor der blev afviklet en CIC3* holdkonkurrence. De fire ryttere på holdet var Peter Flarup med Calista E, Irene Mia Hastrup med Constantin M, Hanne Wind Ramsgaard med Vestervangs Arami og Merete Thøgersen med Salza. 

Det er en tilfreds Elite- og Sportskoordinator Lars Terkildsen, som udtaler sig efter weekendens nationscup i Malmø: 

- På papiret ser det ud, som vi er sidst placeret, da der var fire hold til start, men de hold som var til start var repræsenteret af ryttere på top 100 listen, og det var stærke nationer som Tyskland, Frankrig, Sverige som vi var oppe imod. I det lys er det flot, at vi kun er fire fejl fra at blive nummer tre. Vi bevæger os altså den rigtige vej, når man kigger på vores pointscore.

Det skal ses i lyset af, at sværhedsgraden var høj i Malmø.

- Selve terrænbanen er meget teknisk i Malmø, hvilket gør det rigtigt svært at holde tiden. Heldigvis blev ingen af de danske ryttere stresset over det, og de kom som det eneste hold, alle fire ekvipager, fejlfri igennem terrænet på forhindringerne, men vi inkasserede til gengæld tidsfejl. Der var kun tre ekvipager, der startede i holdkonkurrencen, som klarede banen fejlfrit og indenfor den tilladte tid, fortæller Lars Terkildsen og slutter: 

- Alle fire heste var sunde og friske efter terrænet, hvilket også giver et godt billede af at rytterne ikke overrider hestene, for at nå tiden. Vores slutscore arbejder sig den rigtige vej. I Strzegom Polen, var vores samlede slutscore 323,00 strafpoint, mens vi i Malmø var helt nede på 219,40 strafpoint. Jeg ser således meget positivt frem mod næste internationale holdkonkurrence, som bliver i slut september måned i Belgien eller Holland.

Find alle resultater her.

Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner