Det er ikke målet, at dyrene skal overleve

29-04-2021 06:24

Det udtaler biolog og museumsinspektør Morten D.D. Hansen, der er blevet anmeldt til politiet for at misrøgte og udsulte kvæg og heste i et naturreservat på Mols, som er drevet af Naturhistorisk Museum Aarhus. TV2 bringer en artikel med opsigtsvækkende udtalelser fra den anmeldte

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det 120 hektar store reservat Molslaboratoriet er et rewilding-projekt med heste og kvæg, der skal klare sig selv indenfor reservatets afgrænsninger i Mols Bjerge med det formål at forbedre naturens biodiversitet.

Det er biolog og museumsinspektør Morten D.D. Hansen, der leder projektet, som har fået voldsom kritik, bl.a. fordi dyrenes kritisable forhold sidestilles med det hollandske Oostvaardersplassen, hvor hundredvis af større dyr dør af sult bag indhegningerne. Kritikken går blandt andet på, at dyrene må lide på bekostning af  biodiversiteten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dyrlæge og Ph.d. Jens Kristoffersen har tidligere på året politianmeldt Molslaboratoriet for at bryde dyreværnsloven ved blandt andet at undlade at vinterfodre de dyr, som laboratoriet har sat ud. Det, mener han, er en overtrædelse af dyreværnsloven.

En af de udtalelser, som Morten D.D. Hansen citeres for i TV2's artikel lyder: – Når folks eneste indvending mod det her er, at det er synd for en eller anden tilfældig hest, så bliver det sgu lidt tamt. Ligesom han citeres for at sige: – Det er den bedste idé, jeg nogensinde har fået.

Læs hele artiklen på nyheder.tv2.dk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner