Vildhestene på Mols fodret af aktivister

01-02-2022 09:46

Annika Knudsen Lorentsen

Som et led i deres kamp for at stoppe vanrøgt af dyr bag hegn, har en gruppe aktivister fodret hestene på Molslaboratoriet med hø på det indhegnede areal

Copyright Ridehesten.com
Billede fra Molslaboratoriet. Først efter hoppen havde folet, er dens halsbånd blevet fjernet, men det har efterladt store og dybe kødsår. Foto: Privat.
Nyheden fortsætter efter annoncen

TV2 Østjylland har bragt et indlæg omkring, at hestene i Molslaboratoriet er blevet fodret af aktivister, som kæmper for at stoppe vanrøgt af dyr bag hegn. Hvem der præcis var en del af aktionen vides ikke, men en af de personer, der også kæmper for denne sag er Dorthe Brauner Jensen, som står bag foreningen Stop vanrøgt af dyr bag hegn. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg tager ikke afstand fra det. Hvis Molslaboratoriet var min nabo, ville min medmenneskelighed for de her dyr være større end min solidaritet til ledelsen. Så jeg ville helt klart også smide noget hø. Det er ikke hærværk. Det er et opråb til myndighederne og et opråb om, at vi ikke vil finde os i det her mere. At han kan finde på at sammenligne det med at kaste brosten, det er vanvid, siger Dorthe og henviser til direktøren for Naturhistorisk Museum, Bo Skaarups udtalelse omkring hændelsen:

– Det er faktisk på kanten af hærværk, fordi der er tydelig skiltning i området, hvor der står, at der ikke må fodres dyr. Så kan man have nok så mange holdninger, men det er selvtægt. Jeg var selv derude til efter midnat for at rydde op, og det er altså ret træls som museumsdirektør. Vi går ikke videre i sagen, men vi er i dialog med politiet om potentielt hærværk. Jeg vil sammenligne det med, at det i princippet svarer til at smide en brosten gennem et vindue, udtaler han. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner