Derbylørdag løb for løb

30-08-2015 12:55

Der var masser af spænding i gårsdagens løb på Charlottenlund Travbane, hvor hovedbegivenheden var Dansk Hoppe Derby. I dag køres "det rigtige Derby" for hingstene

Copyright Ridehesten.com

Amatørkuskene indledte derbylørdagen med Lars Løfgren Memorial. Det blev til sejr til Iver Jessen og Versace.

I Ejendomsmægler Jesper Nielsen EDC Hedehusenes 3-års Hoppeløb kom dagens store overraskelse, da Audrey og Ken Ecce spurtbesejrede den undervejs førende Angelina Butcher.

Stutteri Shadows Hoppeløb havde Bo Westergaard-trænede Princess Of Love og Kim Pedersen som favorit, og det blev til føring fra start til mål.

AP Hjelmdesigns Hoppe Derby Consolation mundede ud i en målfototæt afgørelse med sejr til  Jeppe Juel og Viva La Marc.

Ni af de ti deltagere i Travdiscounts 2-års løb var debutanter, og spillet som favorit var Kenneth P. Hansens Bombastic Design kørt af Steen Juul, der da også vandt løbet.

Trods spor fem fra dobbelt tillæg var Lutfi Kolgjini-trænede Swing Kronos gjort til tredjefavorit i Store Hestedags Langdistanceløb, og den vandt også, kørt af Christoffer Eriksson.

Derbylørdagens anden trænersejr for Bo Westergaard - nu med Birger Jørgensen som kusk - fulgte med amerikanskfødte What Ru Going Todo i Duvil Foders 3-års Hoppeløb.

Tryllekunstner Bo Thomsen var sponsor for elitehoppernes opgør og man skulle næsten tro, at han havde været fremme med tryllestøvet - så hurtigt blev der løbet da den svenske superhoppe Eketorpets Tess løb alle tiders hurtigste vindertid for kategorien med banerekord og dansk rekord for ældre hopper 1.11,6a/2000 meter.

Billund-banen kom på tavlen i HH Care 4-års-løb. Her havde formstærke Without You et godt tilbud og Anders Nielsen eksekverede uendelig sikkert.

Ralph Lauren var sponsor for det afsluttende jockey/amatørløb, hvor Teodor og Julie Nielsen viste sig bedst og hentede årets femte sejr.

Kilde: travbanen.dk

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner