Der er noget at se frem til i 2015

19-12-2014 16:43
Avl

Mere end 40% af fremstillede hingste til årets to forbesigtigelse er udtaget til hingstekåringen i Herning. Det er en større andel end tidligere, og de unge hingste har gjort et særdeles godt indtryk på avlsledelsen

Copyright Ridehesten.com
Aagaardens Zartro e. C-Indoctro/ A'Khan Z/ Haarlem.

Ud af de i alt 116 fremstillede unghingste ved forbesigtigelserne i den forgangne uge er intet mindre end 47 hingstekandidater udtaget til Dansk Varmblods hingstekåring i Herningud den 5.-8. marts 2015, hvilket er mere end 40%. Den komplette kollektion af unghingste i Herning vil også omfatte hingste, der er godkendt ved udenlandske hingstekåringer i efteråret og i vinter, så kollektonen forventes at ligge på omkring 60 unghingste.

Kvaliteten af de fremstillede hingste ved den danske forbesigtigelse er uden tvivl steget markant de senere år. Det tyder på, at ejerne har selekteret mere hårdhåndet hjemmefra, og stort set ingen hingste er i år faldet igennem pga. manglende fremstillingskondition, hvilket har gjort det en fornøjelse at overvære forbesigtigelsen.

Blandt de udtagne unghingste findes flere hingstefølfinalister fra Eliteskuet i 2012, bl.a. årets dressurbetonede hingsteføl Tailormade Attraction. Kollektionen tæller også første årgang efter fløjhingstene Cavall Ask, ERA Dancing Hit og Zonik samt den populære Blue Hors Don Olymbrio, lige som der blandt de udtagne hingste også er helbrødre til de kårede hingste Zonik og Blue Hors Zatchmo. Alt i alt tegner det til at blive en hingstekåring i Herning, hvor kvaliteten af de unge hingste med lethed kan måle sig med de bedste i Europa.

Spring- og dressurhingste udtaget i Vallensbæk

Springhingste udtaget på Vilhelmsborg

Dressurhingste udtaget på Vilhelmsborg

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner