Den endelige kollektion til Vechta

12-10-2010 21:04
Avl
Den endelige kollektion til hingstekåringen i Oldenburger Verband i Vechta kommer til at bestå af 43 hingste i OL-regi og 34 i OS-regi

Sidste udtagelse til hingstekåringens OL-afsnittet, som er det oprindelige regi med dressurhingste, fandt sted idag. Dermed er kollektionen til årets hingstekåring i Oldenburger Verband så godt som bekendt. Med otte sønner udtaget til kåringen står Sir Donnerhall I for den største indflydelse. Sir Donnerhall I, der selv er Hauptprämiesieger, er et ægte oldenbruger produkt efter oldenburgeren Sandro Hit med oldenburgeren Donnerhall. Alle otte sønner har forskellige morfædre. Umiddelbart ser Sir Donnerhall I ud til at være den Sandro Hit-søn, der kan følge op på faderens store tiltrækningskraft på avlerne, og det ser ud til, at han overvejende avler bedre. Dernæst følger Quaterbackmed syv sønner, hvoraf de tre har Stedinger som morfar. Sandro Hit-sønnen San Amour præsenterer i år sin første årgang til hingstekåring og det klarer han med intet mindre end fem sønner. Swarovski stiller med én søn og Sandro Hit selv stiller med tre sønner. Set i lyset af Sandro Hits indflydelse på den tyske avl kunne man godt foranlediges til at tænke, at det også må være rigeligt i én kåringsårgang. Danskejede Blue Hors Zack stiller med to afkom, som begge er fra Blue Hors Aps og hingstene Blue Hors Don Schufro, Blue Hors Hotline samt Hoftanz stiller hver med én søn ved OL-kåringen. I holdet af springbetonede hingste, altså OS-kollektionen, præger særligt to hingste billeder. Det er Caspar (Eurocommerce Berlin) og Lordanos, der hver er repræsenteret med tre sønner til kåringen den 18. - 20. november i Vechta.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner