De fleste seniorheste har øjenproblemer

03-12-2018 12:58

En ny undersøgelse viser, at de fleste seniorheste har øjenproblemer, men undersøgelsen afslører også, at det er de færreste hesteejere, der opdager øjenproblemerne

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

En ny australsk undersøgelse viser, at det ikke altid er nemt for hesteejeren at spotte øjenproblemer.
Faktisk viser undersøgelsen, at mindre end 4 % af de adspurgte hesteejere havde bemærket øjenproblemer hos deres hest, mens forskerholdet fandt op mod hele 90 % af de undersøgte seniorheste havde øjenproblemer, det rapporterer Horsetalk.

– Heste er rovdyr i det vilde, og de er derfor gode til at gemme tegn på ubehag eller enhver mulig svaghed, der ville gøre dem mere sårbare, lyder det fra forsker Fernando Malalana og fortsætter: Mange kroniske øjenlidelser kan gå ubemærket hen, mens sygdomsprocessen og ubehag fortsætter i baggrunden, slutter han.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Malalana og hans kollegaer har analyseret undersøgelsesresultater fra næsten 1000 hesteejere i Queensland, Australien. Alle fra heste over 15 år eller ældre. Derefter udførte forskergruppen kliniske øjenundersøgelser på omkring en tredjedel af disse heste, hvor de foretog en vurdering af læsioner i og omkring øjet.

Hesteejere rapporterede, at 3,3 % af de 974 undersøgte heste havde synsproblemer, smerter i øjnene, pus eller læsioner, men da specialisterne undersøgte 327 af disse heste selv, fandt de, at hele 87,8 % havde øjenabnormaliteter fra mild til svær grad.

Undersøgelsen viste, at omkring en tredjedel af hestene havde grå stær i mindst et øje. Næsten 14 % havde læsioner på hornhinden, og selvom mange af disse var helet, var der kommet arvæv, som kan påvirke synet eller forårsage ubehag. Og næsten 85 % af havde læsioner dybt inde i øjet, herunder problemer med nethinden og/eller synsnerven.

Du kan selv tjekke din hest
Den bedste måde, hvorpå man kan afgøre om der er ubehag i øjet, er at stille sig foran hesten og så på øjenvippernes vinkel, fortæller Malalana. Begge sæt øjenvipper skal være symmetriske og parallelle eller næsten parallelle med jorden. Hvis et øje er plaget af smerter, er vinklen på øjenvipperne faldende i den side.

Alle hesteejere bør kontakte deres dyrlæge, hvis et øje er mere lukket end normalt, for øjenproblemer kan hurtig forværres.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner