De er 100 år til sammen - hør podcast

14-12-2019 13:07

Den tyske hesteavler og tidligere internationale springrytter, Paul Schockemöhle, og hans sorte stempelhingst, Sandro Hit, er til sammen 100 år, og der er netop udkommet en podcast med om hingsten, hvor hans ejer fortæller historien

Copyright Ridehesten.com
To levende legender, Sandro Hit og Paul Schockemöhle. Foto: Stempelhengste.

Oldenburgerhingsten Sandro Hit er af den magiske årgang 1993, hvor også stjernehingste som Don Schufro, Gribaldi, De Niro, Stakkato m.fl. er født.

Sandro Hit e. Sandro Song/Gepard er far til et utal af kårede hingste, højtpræmierede hopper og i det hele taget vinderheste fra følchampionater og unghestechampionater til internationale Grand Prix-klasser. Han rangerer som nr. 3 på WBFSH's rangliste over verdens mest succesfulde avlshingste i dressur.

Sandro har vist sig som en stærk nedarver og står også stærkt som både bedstefar og oldefar. Han er i dag 26 år, og hans ejer er 74 år, og faktisk blev Sandro Hit det egentlige startskud til hingstestationen Schockemöhle. Paul Schockemöhle erhvervede Sandro Hit som føl for en pris i D-Mark, der svarer til ca. 9.000 euro, fortæller Paul i en podcast på den tyske side Stempelhengste.

Hør den her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner