De bedste ungheste skal findes

14-10-2013 15:33

Signe Wiese

Fra den 15. - 17. oktober kan cremen af danske ungheste nyde i Odense, når finalerne i Dansk Ride Forbunds championater for unge spring- og dressurheste skydes i gang ved JBK Horse Shows

Det er de absolut bedste 4-, 5- og 6-års  heste, der over de næste par dage kan nydes i Arena Fyn ved JBK Horse Shows. Årets finaler i DRF's championat for ungheste starter med de indledende runder for både dressur- og springheste tirsdag og onsdag, og torsdag er det så blevet tid til at finde vinderne.

Tirsdag startes der ud fra morgenstunden med 1. kvalifikation for springhestene, og fra kl. 14.30 tager dressurhestene over og rider deres 1. kvalifikationsrunde. Onsdag er det dressurhestene, der får lov til at starte med deres 2. kvalifikation, og fra kl. 15 skal dressurhestene kæmpe om de sidste finalepladser.

Torsdag den 17. oktober er det finaletid! Kl. 12.30 starter finalen for 4-års springheste, finalen for 5-års springheste går kl. 14.00 og kl. 15.30 afvikles finalen for de 6-årige springheste. Kl. 17.30 starter finalen for 4-års dressurheste, kl. 19.00 er der finale for de 5-års dressurheste, og hele finaledagen afsluttes med finalen for de 6-års dressurheste, der starter kl. 20.30.

Ridehesten er selvfølgelig på pletten, så du kan følge med i championaterne her på siden, med dugfriske billeder og nyheder.

Se finalsterne i dressur HER

Se finalisterne i springning HER

Om finalerne i Dansk Ride Forbunds Championater for 4-, 5- og 6-års dressurheste 
Heste som har deltaget og repræsenteret Danmark ved VM for ungheste i indeværende år er automatisk kvalificeret til finalen. Fra de to mellemrunder (der regnes som en klasse) udtages de bedste 26 4-års heste, 18 5-års heste og 18 6-års heste. 

Ved finalestævnet afvikles en kvalifikationsklasse, 2. kvalifikation og selve finalen. 2. kvalifikation er åben for alle ekvipager, der ikke bliver direkte kvalificeret til finalen i kvalifikationsklassen. 

De 12 bedst placerede i kvalifikationsklassen (og evt. ligeplacerede), samt de fire bedst placerede i 2. kvalifikation (og evt. ligeplacerede) går videre til finalen for 4-års heste. For 5- og 6-års hestene er de otte bedst placerede fra kvalifikationsklassen (og evt. ligeplacerede), samt de to bedst placerede i 2. kvalifikation (og evt. ligeplacerede), der går videre til finalen. 

For 4-års hestene afvikles klasserne som gangartsbedømmelser med tre ekvipager på banen ad gangen i ca. otte minutter. 
For 5-års hestene bedømmes ekvipagerne i programmet ”FEI 5-års indledende” i kvalifikationsklassen og 2. kvalifikation, mens finalen afvikles i ”FEI 5-års finale”. 
For 6-års hestene bedømmes ekvipagerne i programmet ”FEI 6-års indledende” i kvalifikationsklassen og 2. kvalifikation, mens finalen afvikles i ”FEI 6-års finale”. 

Om finalerne i Dansk Ride Forbunds Championater for 4-, 5- og 6-års springheste 
Som udgangspunkt er de 40 bedste 4-års heste, 40 bedste 5-års heste og 25 bedste 6-års heste fra kvalifikationsstævnerne samt ligeplacerede kvalificeret til finalen. Dog er ungheste, som har deltaget og repræsenteret Danmark ved VM for ungheste i 2013, automatisk kvalificeret til finalestævnet, hvilket vil reducere førnævnte antal, der kvalificerer sig fra distriktskvalifikationerne. 

Kvalifikationerne og finalerne afvikles som følger:

1. kvalifikation 2. kvalifikation Finale
4-års 100 cm/metode S5 100 cm/metode S5 100 cm/metode S5
5-års 120 cm/metode S5 120 cm/metode A 120 cm/metode S5*
6-års 130 cm/metode S5 130 cm/metode A 130 cm/metode S5*

Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner