Danskersucces i Vidauban

19-05-2013 11:35

Anders Dahl og Helene Melsen fortsætter de gode resultater i franske Vidauban og det blev lørdag til en anden- og to tredjepladser

Copyright Ridehesten.com
Helene Melsen og Akeem. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

I lørdagens seksårsklasse startede Helene Melsen på hingsten Blue Hors Dexter e. Blue Hors Don Schufro/Blue Hors Cavan (opdr. Lene og Egon Fræhr), hvor de opnåede en tredjeplads med 73,800%. Klassen blev vundet af tyske Bernadette Brune på Di Magic e. Dimaggio med 82,400%.

Lørdagens sidste klasse, den trestjernede Grand Prix Kür, blev vundet af hollandske Laurens van Lieren på Ulysses La Haya e. Gribaldi med 71,825%. Andenpladsen var dansk og gik til Anders Dahl på Wie-Atlantico de Ymas e. Wie Weltmeyer med 70,975%, mens Helene Melsen og DV-vallakken Akeem e. Lobster/Aga-Khan (opdr. Hanne og Jens Aage Hansen) red sig ind på tredjepladsen med 65,825%.

Se flere resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner