Danskerne dominerer ved JBK

15-10-2009 20:48

Malene Reismer Vestergaard

Det er danskerne som har vundet mest i dag ved det internationale spring- og dressurstævne i Odense. Ikke mindre en fire danskere har vundet de forskellige klasser i dag i begge dicipliner

Sidst var det danske Søren Pedersen, som sejrede i Youngster Touren med Levante 14 e. Landor S/Wendekreis. Med den bare 7 år gamle hoppe red Søren en flot og overbevisende runde i fase 2, hvor den fejlfrie tid (29,87 sek.) holdt hele vejen hjem, selvom ekvipagen var ude som start nr. 9 i klassen. Også Tina Lund har vundet i dag, for en gangs skyld. Som sidste rytter på banen i Store tur i CSI*, vidste Tina hvilken tid der skulle slåes - og med hoppen Amaretto red hun i fuld fart og slog Linnea Ericsson på målstregen. Tina og Amaretto e. Darco/Cruising vandt med nul fejl i anden fase i tiden 33.07 - Linnea Ericsson (33.17 sek.) Tidligere på dagen var det Torben Suhr, som blev den glade vinder i Lille turen med Lilli Marleen e. Chamorix/Latouro. I den anden arena, på dressurbanen var det danske Sissel M. Johansen med Schianto e. Gribaldi/Schwadroneur som vandt torsdagens Prix St. George ved det trestjernede dressurstævne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner