Danskere placeret i Helsinki

22-10-2016 21:59

Danmark er i denne weekend repræseteret ved Helsinki Horse Show af de to springryttere Linnea Ericsson-Carey og Thomas Velin, der allerede har opnået flere placeringer

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved Helsinki Horse Show i Finland opnåede Linnea Ericsson-Carey i aftes en sjetteplads i en 140 cm's speed and handiness klasse med 13-årige Pacome Des Plains e. Fetiche du Pas/ Calypso d'Herbiers. I dag lørdag var der placering til både Linnea og Thomas Velin i den international akkumulator med joker (140-160 cm) - en klasse der blev vundet af norske Johan-Sebastian Gulliksen med sin far Geir Gulliksen på andenpladsen og foran store internationale navne som Julien Epaillard, Scott Brash, Leopold Asten og Marco Kutscher.

I dagens Grand Prix of Helsinki fik Linnea og Quidam's Flower e. Quidam's Rubin/ Zeus et enkelt nedslag. Til gengæld var der placering til Linnea og Boomerang e. Orlando/ Lux Z tilhørende Ben Maher og Emilie Martinsen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I morgen i CSI5*-W LONGINES FEI World Cup Sponsored by Porsche er Linnea Ericsson-Carey til start på Quidam's Flower, mens Thomas Velin satser på Chopin Van Het Moleneind.

Se stævnets starter og resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner