Danskere på dressurbanen i Falsterbo

04-07-2016 09:02

I dag løber den første dressurchampionatsklasse af stabelen ved Falsterbo Horse Show 2016, hvor det er de 5-årige heste, der skal til start i  Folksam Scandinavian Open. Championatsklassen byder på danske ryttere og en del danske heste

Copyright Ridehesten.com
Lotte Wiuff Straarup og F.A. Hallow er en af de danske ekvipager, der i dag rider i Folksam Scandinavian Open for 5-årige dressurheste i Falsterbo i dag.

Fra Danmark starter Lotte Wiuff Straarup på F.A. Hallow e. Tailormade Temptation/ Solos Landtinus (opdr. Frank Evald og Anja L. Eskesen), Morten Kappel Petersen på Kamar's Don Noir Hit e. Blue Hors Don Romantic/ De Noir (opdr. Morten Kappel Petersen) og Michael Søgaard på Jukebox e. Jazz/ Rubinstein I (opdr. Jytte Kolster). Danske Jacob Nørby Sørensen, der er bosat i Sverige, er til start på to hingstene Amplemento e. Ampere/ Sir Donnerhall og Fine Step e. Florenciano/ Donnerhall.

Endvidere er der en del DV-heste til start under svenske og norske ryttere som Gørklintgårds Touché e. Tailormade Temptation/ Sandro Hit (opdr. Jørgen Ravn) med Ida Håkansson, Gørklintgårds Quinto e. Quaterback/ Sunny-Boy (opdr. Jørgen Ravn) med Minna Telde, Hoya's Bologna e. Sunny-Boy/ Bernstein (opdr. Hanne Nielsen) med Jennifer Cajback, Bonjour Majlund e. Bøgegårdens Boney M/ De Noir (opdr. Stutteri Majlund) med Silje Bakken og Fireball Macohl e. Fürstenball/ Rosentanz (opdr. Lise Rasmussen) med Marina Mattsson.

Se startlister HER.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner