Thomas Bach Jensen
Mange danske springryttere er for tiden i Oliva, Spanien for at ride Mediterranean Equestrian Tour 2022, og blandt de ryttere, som rider CSI3*, er Clara Roesgaard Kristensen og Martin Dinesen Neergaard, som i går opnåede placeringer og Longines ranglistepoint i en 145 cm-klasse, der er kvalificerende til Grand Prixen.
I klassen med 74 startende ekvipager gik sejren til tyrkiske Derin Demirsoy med den 10-årige franske hingst Caprice d'Elle e. Arko III/ Papillon Rouge, der red fejlfrit i tiden 62,07 sekunder.
Ligeledes fejlfri og i tiden 72,69 sekunder var Martin Dinesen Neergaard og den blot 8-årige hingst Carpe Diem van de Geeneinde Z e. Connor/ San Patrignano Cassini, der blev placeret som nr. 15. På 18. pladsen og ligeledes indenfor placeringerne og dermed også med Longines ranglistepoint kom danske Clara Roesgaard Kristensen og den 13-årige Dimitri Z e. Diarado/ Carthago Z, der kom i mål med tre fejl i tiden 76,01 sekunder.