Grethe Næsby
Ved Oldenburgerforbundets elitefølauktion blev der lørdag solgt 72 føl for en gennemsnitspris på 8.883 euro, hvilket er den hidtil bedste gennemsnitspris på de tysker følauktioner i år. Flere af føllene blev købt af stamkunder som danske Lone Bøegh Henriksen, østrigske Elizabeth Max-Theurer og tyske Ann-Kathrin Lisenhoff, skriver forbundet idag. Fredag blev der solgt 39 føl af springbetonet afstamning og her var gennemsnitsprisen på 5.592 euro. Auktionens absolut dyreste føl gik til HP Horses v/ Lone Bøegh Henriksen, Hillerød, der for 45.000 euro sikrede sig det sortbrune hingsteføl med katalognummer 87, som er e. Fürst Romancier / De Niro / Rubinstein. Også den danske hingsteholder Niels Grøndahl købte et hingsteføl. Det drejer sig om katalognummer 82 e. Fidertanz / Latimer / Corlando, der gik for 8.200 euro. Ligeledes katalognummer 52 gik til Danmark. Det er et hoppeføl e. Sir Donnerhall / Dormello / Akzent II, som kostede 6.500 og blev erhvervet af Stutteri ERA ved Hobro. Se samtlige føl med billede og video på linket i højre side.