Danske springryttere placeret i udlandet

07-02-2022 06:53

I weekenden har danske springryttere været til start i flere dele af Europa og USA og har opnået placeringer

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Darc de Lux, der har redet i Portugal i weekenden. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I amerikanske Wellington, portugisiske Vilamoura, tyske Riesenbeck og belgiske Opglabbeek har dansk springryttere været til start og opnået gode resultater i weekenden.

I Riesenbeck, Tyskland  var Nicolas Pedersen fejlfri med Tailormade Diarado's Boy e. Diarado/ Argentinus i en 140 cm klasse i fredags, hvor det blev til en fjerdeplads blandt over 70 startende ekvipager. Ligeledes fredag i Riesenbeck var Lars Bak Andersen fejlfri med Carl-Heinz B. e. Chacco-Blue/ Quality i en 145 cm klasse og opnåede placering.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Under sydligere himmelstrøg ved Villamoura Atlantic Tour i Portugal red danske Andreas Schou sig til en fjerdeplads i CSI3* 140 cm, hvor han red den 9-årige KWPN-vallak I Know e. Arezzo VDL x Hors La Loi II til to nulrunder. I søndagens Grand Prix var Andreas Schou til start i Grand Prix 150 cm med den 11-årige holstenerhingst Darc de Lux e. Darco/ Contender og havde et enkelt nedslag.

Ved CSI-stævnet i Sentower Park i belgiske Opglabbeek opnåede flere danske ponyekvipager placeringer. Lørdag red Izabella Tardrup Frandsen dobbelt fejlfrit med den 13-årige ponyhoppe Valmy de Treille e. Kantje's Ronaldo/ Opal i CSIP Grand Prix 130 cm og blev nr. 5.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner