Danske springryttere godt springende

24-05-2018 21:40

Britt Carlsen

I dagens to store springklasser Ridehestens  140 cm og Kingslands 145 cm har de danske ryttere været godt ridende - og i Grand Prix kvalifikationen var der to danskere blandt de placerede

Copyright Ridehesten.com
Gitte Dahl og Conan blev bedste dansker i Kingsland Grand Prix kvalifikation med en 9. plads.

- Hestene har sprunget godt og efter planen, indleder landstræner Bo K. Møller. Han har sammensat et godt hold til lørdagens Titan Containers A/S Nations Cup med Zascha Nygaard Andreasen, Emil Hallundbæk, Martin Dinesen Neergaard og Thomas Sandgaard samt Andreas Schou på holdet, Andreas er holdets femtemand, men da Emil Hallundbæks hest har lavet en skade i boksen derhjemme, kommer han ikke til start. Dermed er det Michael Aabo, som er holdets femtemand. 

Rytterne har haft deres heste til start i dag, og alle har sprunget godt og sikkert. Thomas Sandgaards DM-vinder Nørremøllehøjs Ariel har endnu ikke været til start, hun springer bedst, når hun går to dage i træk, forklarer landstræneren. - Det ser godt ud, alle ryttere er kommet godt igang uden at satse på tiden, fortsætter han. 
Det var to af rytterne, som havde succes med Nations Cup holdet i Linz (dansk andenplads) som i dag var bedst i Grand Prix kvalifikationen. Gitte Dahl og Conan kom ind på 10. pladsen, mens Martin Dinesen Neergaard og Chaccolino blev nr. 13. Vinder blev belgiske Jeroen Appelen og Grappeloup van het Reenhof.

Foruden de to nævne danske ryttere var der flere fejlfrie danskere: Kasper H. Hansen/Jemousin van den Dael, Søren Møller Rohde/Todt un Prince Ask, Kim Kristensen/Albert K og Andreas Schou/Elien, mens seks danske ryttere blot kom gennem banen med et enkelt nedslag. Til det bemærker Bo: - Det er et bevis på, der er mange ryttere på vej og noget for os at arbejde med. 

Se resultatet HER

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard og Chaccollino var placeret.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner