Danske hopper - udenlandske hingste

18-05-2011 14:17
Avl
Det er ikke kun danskerne, der importerer gode avlshopper. Flere danskavlede hopper har fået en avlskarriere i udlandet, hvor de er blevet hingstemødre
Copyright Ridehesten.com
Easy Game og Theo Hanzon (Foto: Uytert.nl).

Den danske trakehnerhoppe Evita e. Schwadroneur/Cannon Row xx (f. 1998 hos Bjane Nørgård) havde fejret store triumfer, inden hun ved eliteauktionen i Neumünster blev solgt til en hollandsk avler. Evita er i Holland bl.a. blevet mor til den kårede trakehnerhingst Easy Game e. Gribaldi tilhørende Joop van Uytert. Den 176 cm høje hingste er nu 8 år gammel og i færd med at lære dressurens svære øvelser under Anky van Grunsvens elev Theo Hanzon. Dansk Varmblodshoppe Safir (f. 1987 hos Mimi Holm Jensen) fik en international dressurkarriere på Grand Prix-niveau i USA, inden hun kom i avlen og blev mor til sønnen Patriot e. Pharao. 24-årige Safir e. Diamond/May Sherif, der stadig skulle være i levende live på Thomas Farm, er helsøster til Søren Knudsens Grand Prix-hoppe Dia-Trio og til hoppen Litani, der bl.a. er mor til S-hesten i dressur Freak Landlyst og endvidere er Safir halvsøster til Jan Brinks Donna Dea SK e. Blue Hors Don Schufro. Safirs søn Patriot er amerikansk født men er uddannet til Grand Prix af den tyske berider Oliver Luze.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner