Danske hingste fremvist hos Jan Brink

20-03-2012 10:20
Tullstorp v/ Jan Brink i Sverige afholdt både lørdag og søndag hingstefremvisning og her kunne man blandt andet opleve fløjhingsten Zaladin MI

Ved Jan Brinks hingstefremvisning på Tullstorp blev der i weekenden vist flere hingste med danske relationer. Der var blandt andet gensyn med den nykårede fløjhingst Zaladin MI e. Blue Hors Zack / Solos Landtinus, der er opdrættet af Steen Bo Larsen i Danmark. Jan Brink fremviste selv den norskejede hannoveranerhingst JJ Rayban e. Rascalino / Londonderry, der også er kåret i Dansk Varmblod. På springsiden fremviste Schou & Skouboe de danskkårede hingste Arlando Z e. Argentinus / Calando I, Bonaparte Z e. Balou du Rouet / Lux Z og Cosmeo e. Contender / Caletto I. Via linket til højre finder man video af hingstene, der også omfattede bl.a. Ampere, Bellagio, Chirlon, Don de Jeu, Dunhill m.fl. samt flere føl.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen