Danske heste i kinesisk liga

06-10-2015 16:55

Britt Carlsen

I disse dage afvikles LONGINES FEI World Cup springning China League med inviterede europæiske topryttere, som rider heste stillet til rådighed i Kina, og der er danske heste på startlisten

Topnaven som som Scott Brash og Maikel van der Vleuten i kombination med kendte ryttere som Simon Buckley(GBR) og Jan-Phillipp Weichert(GER) og Jerry Smit (ITA) er i disse dage inviteret til Longines FEI World Cup i den kinesiske liga i Beijing. På grund af karantæneregler kan de europæiske ryttere ikke tage deres heste med ind i Kina, og få dem med hjem igen, derfor rider de på heste, stillet til rådighed af arrangørerne.

Den første kvalifkation blev vundet af Maikel van der Vleuten på A Termie en Sam-søn registretet i KWPN, men ser man på startlisten kan man se den kinesiske rytter Tongyan Liu ride Ku Bu Qi er 12 årig hingst registreret som Dansk Varmblod uden yderligere oplysninger. Yaofeng Li fra Kina fik en tidsfejl på en 11-årig Quebeck/Come Back II hingst - uden yderligere oplysninger. 

Vinderen af denne kvalifikation sidste år, den nuværende EM holdguldvinder fra Aachen Maikel van der Vleuten viste allerede i kvalifikationsklassen, at han ønsker at forsvare sin titel. Han vandt sikkert foran Simon Buckley fra Storbritannien, der blev nummer to og med kinesiske Ciren Bianba og Jan Phillip Weichert fra Tyskland efter sig.
Scott Brash fik 8 fejl på Wavanta efter at have fløjet ind til Beijing fra Hollywood og de 15 timers tidsforskel sad måske i benene på den engelske toprytter. Han understregede dog, at han ser positivt på sine muligheder sammen med KWPN-hoppen i finalen. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner