Signe Wiese
Der afvikles både klasser både i CSI P og CSI1* ved det internationale springstævne i Holstein Halle i Neumünster. Stævnet startede allerede onsdag eftermiddag, hvor der bl.a. var placeringer til ponyrytterne Julie Nygaard Guldmann på Destiny, Rikke Johansen på Nino du Buhot og Anne Kristine Truelsen på Glencarrig Tully Finn. Onsdag blev det også til en 2. plads til Stephanie Jørgensen og Spindborgs Luxsus i CSI1* 130 cm.
Også torsdag var især de danske ponyryttere skarpe, med topplaceringer til Celeste Christine Arndal og Fredbos Mesterix, og til Benedikte Rie Truelsen og My Cousin Blan Dee.
Lørdag sørgede Jessica Toelstang for den første danske sejr, da hun vandt Stor Tur (125 cm) for ponyer på Nikolina. I samme klasse blev Astrid Svenstrup og Bodyguard nr. 5, Helena Skare Viller og Cragghouse Griff blev nr. 6, Freja Sidal Mortensen og Klooster´s Showman II blev 7’er, Mathilde Christine Toyberg og Westside Ranger blev nr. 8, og Sofie Rask Thomsen og Nørlunds Pokemon sluttede den danske præmierfest af med at tage 11. pladsen. I ponyrytternes finale i Lille Tur (115 cm) var det Celeste Christine Arndal og Fredbos Mesterix, der med en 2. plads sørgede for danske topplacering i den klasse.
Hos rytterne ved CSI1* sørgede bl.a. Dorte Dahlmann Olsen/ Special Dream D, Julie Meiland Hansen/Terra K, Michelle L. Westergaard/Webster Lady, Mathias Nørheden/ Tripoli 3, Martin Knudsen og Karina Rie/ Elmegaardens Artos for endnu flere danske placeringer.
I dag, søndag er der blevet afviklet finale i ponyrytternes Stor Tur (130 cm), og her blev det nok en gang til et væld af danske placeringer. Bedste dansker var Helena Skare Viller og Cragghouse Griff på 2. pladsen, men hun blev fulgt helt til dørs af Freja Sidal Mortensen på Klooster´s Showman II, på 3. pladsen og Cecilie Topp og 460 Feivel In the Sky på 4. pladsen. Stævnet blev afsluttet med CSI1* Grand Prix (140 cm.) og her sørgede Julie Meiland Hansen og Coolman for den enlige danske placering, da de blev nr. 16.
Se samtlige resultater HER