Dansk sejr i Cagnes-Sur-Mer

05-04-2018 11:45

Camilla Tiefensee Schrøder

Helena Skare Viller og Spindborgs Luxsus har snuppet både en sejr og en andenplads ved GPS Jump Festival i Sydfranske Cagnes-Sur-Mer

Copyright Ridehesten.com
Helena Skare Viller og Spindborgs Luxus
Nyheden fortsætter efter annoncen

Blandt de danske ekvipager, som deltager i det internationale springstævne i Cagnes-Sur-Mer ved Nice i Frankrig, er Helena Skare Viller og den 13-årige DV-vallak Spindborgs Luxsus e. Louvre S/Come Back II (opdr. Margrethe og Svend Aage Nielsen, Bredebro), og de er kommet godt fra start i denne uge. Først med en sejr i CSI1* 120 cm i tirsdags, og siden med en andenplads i CSI1* 125 cm i går. I begge klasser red de fejlfrit, og i den første vandt de med over to sekunders forspring.

Kasper H. Hansen, som i øvrigt tidligere har redet Spindborgs Luxsus, har været til start i CSI3* 130 cm i går, hvor det blev til en fjerdeplads på danskopdrættede Cruz e. Volstrups Casillas/Lorentin I (opdr. Karina Hansen).

Se start- og resultatlisterne fra Cagnes-Sur-Mer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner