Dansk protest over musikfejl

21-09-2018 09:28

Det var under udfordrende omstændigheder, at voltigør Sheena Bendixen og longefører Lasse Kristensen leverede en flot præstation med deres tekniske program igår, for der var fejl i musikken, og derfor har man fra dansk side indgivet en officiel protest

Copyright Ridehesten.com

På deres Facebookside skriver DRF Voltigering:

Sheena, Lasse og Ramstein har været på banen med deres tekniske program, og de leverede en flot præstation under nogle udfordrende omstændigheder. Desværre havde musikfolkene fået skruet op for et back up track under det primære track, så musikken kørte dobbelt med en forskydning.

Det forstyrrede selvfølgelig både Sheena og Lasse, da de kender musikken så godt og ved, hvornår forskellige øvelser skal komme, hvordan koreografien skal afstemmes med musikken, samt hvornår tiden er ved at udløbe. Musikken er en meget vigtig del af voltigering (svarer til musikken i freestyle dressur) og udgør en stor del af pointene, og derfor er det virkelig kritisk, hvis den ikke kører som planlagt.

De fik alligevel 7,300 point og er på en samlet 7. plads. Vi har indgivet en officiel protest.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner