Den danskavlede ponyhingst Fredens Dantino e. Der Feine Lord AT/ Dornik B (opdr. Birgit Fredberg Hansen), der er tyskregistreret, blev i december 2020 kåret i det tyske forbund Mecklenburg-Vorpommern. Han skulle have været stillet til ordinær kåring i november, hvor han stod klar og parat, men det blev aflyst pga. corona.
Med kort varsel blev det til en hjemmekåring den 15. december 2020 i Tyskland, hvor hingsten var i træning. Dommerne fremhævede særligt hingstens eminente skridt, super galop, gangarternes korrekthed, et klasse fundament og så hans indstilling ved løsspringningen, skriver Stutteri Freden på deres facebookside.
Fredens Dantino fylder 5 år i år og er her efter nytår netop blevet solgt til den tyske rytter Lia-Marie Koch, der fremover vil uddanne ham i dressur. Birgit Fredberg Hansen har fra starten haft sit blik rettet skarpt mod den altdominerende tyske ponyavl, og trods liden størrelse har Stutteri Freden haft meget succes i udlandet og har solgt flere ponyer på eliteauktion.
Stutteriet, der sidste år havde 15-års jubilæum, avler i dag kun på to hopper; Dantinos mor, Fredens Dornica e. Dornik B, og Fyrstinde Feodora e. Der Harlekin B, der blev importeret som føl fra det berømte Stutteri Bönniger. Bag succes er også den danske guldmedaljehoppe Møgelholts Carrera, som er mormor til den nykårede Fredens Dantino.
I Sorø bor en familie som på lidt over to år er gået fra ikke at have noget med heste at gøre til at eje tre dressurponyer, tilbringe minimum tre timer i stalden hver dag, og blive en af de yngste danmarksmester i ponydressur nogensinde
Helgstrand Dressage gør nu et storstilet forsøg på at erobre det internationale marked for springheste med et nyt opkøb og samarbejde med den tyske firdobbelte OL-vinder i springning Ludger Beerbaum
Marias partner var psykisk og fysisk voldelig mod hende og tvang hende til at sælge sin elskede PRE-hest Malí, da han ville have Maria for sig selv. Men hun gav ikke op og kæmpede en lang og sej kamp for at få sit liv og sin bedste ven tilbage
Det er dybt frustrerende, hvis hesten udvikler dårlige vaner, men studier viser, at måden vi holder hesten på kan være med til at give den unoder og afvigende adfærd
Martin Dinesen Neergaard og Kasper H. Hansen befinder sig nord for Paris på vej mod et 4-uger langt springstævne i Vilamoura, Portugal. De har 18 heste med sig
På det danske stutteri Atterupgaard, der er internationalt anerkendte for deres avl af dressurheste af høj kvalitet, ventes der i år otte føl, og heraf to sæt tvillinger fra to skylninger af befrugtede æg fra elitehoppen Miranda
For bare tre år siden havde Cathrine Dufour kun Atterupgaards Cassidy som kunne gå Grand Prix, men nu begynder listen af udannede Grand Prix-heste at vokse og det giver både overskud og ro i maven hos Cathrine
I går mistede dansk ridehesteavl en stor personlighed, da Jytte Jarl sov ind i en alder af 91 år. Hun var en af de fremtrædende danske hingsteholdere i 60'erne og 70'erne, og efter 25 år på havet flyttede hun tilbage Danmark for at genoptage hesteavlen på Mors
Så er der endelig nogle danske dressurryttere til start i udlandet! Blue Hors-rytteren Nanna Merrald og Atterupgaards Orthilia blev placeret som nummer tre i grand prix'en til World Cup-stævnet i Salzburg
I Jylland, på Sjælland og Fyn har Dansk Varmblods dommere besigtiget hingste på 37 forskellige lokationer, hvilket har resulteret i, at 62 hingste er udtaget til kåringen på Vilhelmsborg