Dansk ponyhingst kåret i Tyskland

14-02-2014 09:16

Sandra Kristoffersen

Ved sidste weekends ponykåring i Pferdestammbuch Schleswig-Holsten i Nemünster fik Stutteri Følle Strandgaard kåret deres ponyhingst Strandgaards Dance Forever

Copyright Ridehesten.com

I alt 95 ponyhingste blev vurderet i løbet af weekenden, hvoraf 55 var tyske sportsponyer, ligesom den danskavlede hingst Strandgaards Dance Forever e. Dance Star AT / Halifax.

Faderhingsten har blandt andet vundet sin materialprøve og blev fløjhingst i Westfalen i 2006. Dance Star AT har været med til Bundeschampionatet alle fire år. Der vandt han 5-års-championatet, fik sølv som 3- og 4-års og hentet endnu en bronzemedalje som 6-års. Som 5-års fik Dance Star AT over 9 i alle gangarter.

Strandgaards Dance Forever overbeviste den tyske kåringskomite med sine gode gangarter og aktive bagben. Hingsten bliver fortsat stående på Følle Strandgaard, imens den står til avlstjeneste. Målet er at kvalificere den til Bundeschampionatet. 

Af de 45 tyske sportshingste blev 22 kåret. Både Fløjhingsten og reservefløjhingsten var i år opdrættet af Peter Boege, der ved siden af de to vindere og halvbrødre Steendieks Corlandas e. FS Chambertin / Nordstar og Steendieks Carpaccio e. FS Chambertin / Eiluns Monopoly også fik to andre hingste kåret og præmieret.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner