Dansk hoppe med nykåret søn i Oldenburg

04-05-2021 09:32
Avl

Den i oldenburgerforbundet nykårede hingst Matisse GG er trukket på en DV-hoppe, der er indkøbt i Danmark af en hollandsk avlerpar

Copyright Ridehesten.com
Dirk Willem Rosie og Muriel Blackstone fotograferet på Blue Hors. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det hollandske par, Muriel Blackstone og Dirk Willem Rosie, har erhvervet sig flere DV-hopper igennem Blue Hors, og i 2012 købte de DV-hoppeføllet Debbie e. Blue Hors Don Olymbrio/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Kristen Kildegård), der i den direkte hoppestamme går tilbage til guldmedaljehoppen Lykke Stensvang.

Hoppen fik hos Muriel og Dirk Willem, der er bosat i Tyskland, sit første føl i 2017, nemlig hingsteføllet Matisse GG efter hingsten Morricone I. Matisse GG er nu som 4-års blevet avlsgodkendt i det tyske oldenburgerforbund.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dirk Willem Rosie har mange års erfaring som avler og som hesteavlsjournalist, og han ejer hjemmesiden Horsetelex.nl. Han har i mange år har været en hyppig gæst ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning, hvor han oprindeligt kom for at følge sit eget opdræt, hingsten Leendert e. Quidam de Revel/ Voltaire, der opnåede kåring i DV i 1996.

Han blev så grebet af de mange fremragende dressurhingste i dansk avl, at han sidenhen har slået om til dressurhesteavl baseret på danske hopper.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner