Dansk hingst kåret i OS

21-01-2016 09:20

Britt Carlsen

Dyrlæge Jens Kvist har opdrættet UVM finalisten My Way, og Monte Bellini sønnen er netop blevet kåret i det tyske oldenburgforbund

Copyright Ridehesten.com
Hingsten My Way kom i finalen ved UVM på Zangersheide i 2015 under Christian Janssen.

Jens Kvist har opdrættet og ejer den velspringende 5-årige My Way e. Monte Bellini, som sidste år blev redet i finalen ved UVM på Zangersheide af Christian Janssen. Efter verdensmesterskaberne har hingsten været tilbage i stalden hos dyrlæge Jens Kvist, hvor den har fortsat sin positive udvikling i dagligt dressurarbejde. 

Hingsten er netop blevet fremstillet under rytter i det tyske Oldenburg forbund, hvor han nu er kåret. Danske avlere kan også nyde den udtryksfulde og velspringende hingst ved Dansk Varmblods hingstekåring i år, hvor han også bliver fremstillet til kåring, fortæller Jens Kvist: - Afstamningsmæssigt er han spændende på grund af For Pleasuere og Furioso i afstamningen.

Hingstens mor ligger i top fem i Hannover over de bedste hoppeafprøvninger i forbundet. Hun står fortsat i stalden hos Jens, og, som han fortæller: Hun laver en god hest hver gang. Det er anden gang Jens Kvist har fået kåret en hingst i Oldenburg, første gang var hingsten Maximillian e. Carnute, også hans mor e. Sioux de Baugy står hjemme i stalden, fortæller han.

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner