Thomas Bach Jensen
Udover varme og sol er der 3 super baner at springe på fra kl. 08:00 til sidst på eftermiddagen. 9 klasser hver dag med alt fra 115cm til 150cm; et fantastisk sted at starte udendørs sæsonen lige udenfor Arezzo by. Fredag valgte de fleste ryttere de mindre klasser og at ride stille og roligt for at komme igang igen udendørs. Der var mange gode nul runder, men småt med Dannebrog blandt de placerede med kun 10 danske placeringer bl.a. Camilla Enemark og Midnight Dancer's 5. plads i 140cm klassen samt Marie Lunding Hansens 5. plads i 130cm og en 4. plads i 120cm til Pernille Tribler. Lørdag og en kølig start til dagen, men med blå himmel og sol var det igen super vejr til springning. Der var igen ingen Dannebrog til tops, men alligvel gode runder for mange, hvor bl.a. Camilla Enemark og Midnight Dancer igen fik en 5. plads, denne gang i 135cm klassen med Andreas Schou/Uno's Safier på 11. pladsen. Thomas Dresler og Parnasius Z blev også nr. 5 i 130cm CSI3* klassen og Marie Lunding Hansen på Dansk Avis Tryk's Lasall D på 11. pladsen i CSI1* 130cm klassen. Rikke Belinda Barker var rigtigt godt kørende i de mindre klasser med 3 placeringer: 6. plads i 120 cm med Kilconnell Sam, 8. plads på Cora samt 10. plads på Lorenzo i 125cm klassen hvor Eva Kragh Pedersen blev placeret som nr. 7 og Kristina Boll som nr. 11. Hilsen fra Italien