O-dommer Susanne Baarup i aktion ved OL.

- Der er rigtig meget pres på dommerne under et mesterskab, men jeg har det også sådan, at når først du er igang, så tænker jeg ikke så meget over det. Så kommer den ene fantastiske rytter efter den anden og så tænker man "hold da op kan de blive bedre". Man dømmer øvelse for øvelse, og presset er at få truffet den rette beslutning, fortæller Susanne Baarup. Hun sad under de to dages Grand Prix og dømte ved bogstavet E på langsiden.

- Laver de fejl, er det lige meget om de hedder Dujardin eller Werth, det er man som dommer nødt til at abstrahere fra og dømme det man ser, fastslår hun. Susanne glæder sig meget over, at danskerne nåede ind i holdfinalen.

- Jeg syntes de leverede nogle flotte præstationer. Anders har en dejlig, dejlig hest, som man kan se mangler noget rutine, men fra stævnet i Aachen og til nu, er der sket meget med den. Jojo og Agnete leverede en solid præstation, han har nogle svagheder, men også nogle styrker, og jeg syntes Agnete fik meget ud af ham. Jeg syntes Cassidy var utrolig flot, der er lidt med kontakten, men hun får også lavet 8- og 9-taller. Anna fik lavet mange flotte ting, men han bliver af og til lidt snæver for hende, vurderer dommeren. 

Det er ikke ligegyldigt, hvor man sidder
- Parade over X er vi rigtig gode til at se på langsiden, og også den afsluttende midterlinje med passage og piaffe. Det der så kan være svært at se er traverserne, hvor meget de bøjer, men stadigvæk har man en fornemmelse af om det flyder eller ej. Vi kan så se om hovedet ligger på sned. Jeg syntes placeringen på langsiden er den bedste, for man kan se øgninger og overgange, serier mv. 
- Placeringen ved H og M er vanskelig, fordi du ser en del øvelser lige forfra eller lige bagfra, som skridten og changementsserierne. Det kan være frustrerende en gang imellem. Men den sidste midterlinje, når du ser den fra siden, kan den jo se flot ud, mens dommerne på kortsiden kan få et andet indtryk, fordi de kan se om hestene svinger. Så må man bare sige, det er deres job at holde øje med det. Så kan vi andre se kvaliteten fra siden.
Det er også på grund af de forkellige placeringer, at der kan opstå udsving i karaktererne dommerne imellem. Og derfor er det godt at få fokus på det, mener Susanne Baarup. 
- Vi har selvfølgelig de samme principper, vi dømmer ud fra, men kan du ikke se, at en hest svinger fx i piaffen på midterlinjen, må du ikke straffe den for det, selvom du kan have en fornemmelse af, at det er tilfældet. Kan du ikke selv se det, kan du ikke straffe den for det, det er så de andre dommeres job. 

Læs også: BESTSELLER klæder OL- og PL-holdet på

- Mange mener, vil alle skal give 80% for at være enige, men sådan er verden bare ikke, understreger Susanne. Men stadigvæk skal vi jo være enige om, hvad et ottetal er. Vi dømmer som et team, og vi kan alle lave fejl. Og presset bliver større, når den ene fantastiske hest efter den anden kommer ind, som her til sidst i Grand Prix-klassen, det var fantastisk, så sidder man som dommer helt ude på kanten af stolen, slutter Susanne Baarup, der lige fik tid til at møde Ridehesten inden hun skulle videre til et møde med de øvrige dommere, for at diskutere dagens bedømmelser.