Britt Carlsen
Der blev jublet højt af vinderne og de placerede i tre dressurklasser ved en samlet præmieoverrækkelse på dressurstadion. Vinder af Helgstrand Denmark Youngrider blev Celine Rørbæk Silfen og Romio Højris e. Blue Hors Romanov (opdr. Betty Rasmussen) med hele 74,035% en sikker sejr foran tyske Marie -Luise Misztl med 70,789% og norske Kristin Lie Aas og Danois e. De Noir (opdr. Charlotte Jensen) med 70,132. Og så blev det igen dansk på de følgende pladser med Pernille Pilborg/Hoelgaards Armani på fjerdepladsen og Jeanette Haugaard/Stenholt Amilla e. De Noir på femtepladsen.
Herefter fik publikum lejlighed til at juble højt over resultatet i Zibrasport U25 kür, der fik en særdeles sikker vinder i Sille Engermann og herlige Darius med 77,160% Herefter fulgte fire danskere på de næste pladser Marlene Storkborg/Fritz, Victoria Vallentin/Fabienne e. Future Cup (opdr. prinsesse Benedikte), Michala Mejlgaard Jensen/Trebiz og med Emma-Amalie Wraa på femtepladsen med Fürst Fahrenheit L e. Fürst Piccolo (opdr. Karsten Bundgaard).
Og så fik publikum igen lejlighed til at juble over vinderen og de placerede i Strandhotellet Blokhus Intermediaire I anført af OL-rytterne Anna Kasprzak/Quarton og Cathrine Dufour/Bohemian - Allan Grøn og Blue Hors Zatchmo, Betina Jæger/Charlton Hill VDL og Sidsel M. Johansen/Dunhill på de følgende pladser.
Se samtlige resultater HER