Dansk dobbeltsejr i Falsterbo

07-07-2016 15:24

Britt Carlsen

Michael Søgaard sejrede i Skandinavian Open for 5-års dressurheste med Jukebox foran Jacob Nørby Sørensen og med Morten Kappel på fjerdepladsen

Det var en meget flot finale for de 5-årige heste, som publikum kunne glæde sig over i dag ved Falsterbo Horse Show, og for de danske tilskuere blev det endog rigtig meget at glæde sig over. 

Michael Søgaard og Jukebox opdrættet af Jytte Kolster satte næsten ikke en hov forkert i deres program i dag, det var også nødvendig, for Jacob Nørby Sørensen havde åbnet finalen med Amplemento e. Ampere med 75% og hans topscore stod indtil Michael red på banen som sidste rytter på vinderen af Unghestechampionatet Jukebox e. Jazz, som han købte til 65.000 kr. på elitefølauktionen. Michael opnåede 76,389% og sikrede sejren i kraft af et totalt enigt dommerpanel.

- Det har været noget af en udfordring at ride her, og jeg har måttet træne i morges også, men jeg fik det timet godt i dag, sagde Michael med tilfredshed i stemmen. 

-Amplemento er en hest med en særk vilje og han vil jobbet, det er en hest i kommer til at se mere til, lovede Jacob. 

For Morten Kappel blev finalen lidt en bittersød oplevelse, for han red et fantastisk flot program på den super velgående Kamar's Don Nori Hit e Blue Hors Don Romantic, som han selv har opdrættet. Men, men Morten red forkert to gange og det koster dyre point, han slutted epå fjerdepladsen med 72,708%

Den svensk rytter Marina Mattsson kom ind på femtepladsen med Fireball Macohl e. Fürstenball (opdr. Lise Rasmussen) med 72,639% efter et meget sikkert program, som dommerne havde vanskeligt ved at enes om idet de fik pladscifre fra 4 til 10. Gørklintgårds Quinto e. Quaterback/ Sunny-Boy (opdr. Jørgen Ravn) med Minna Telde i sadlen viste godt potentiale, men også nogle usikkerhedsmomenter, som kostede parret en topplacering. De opnåede 71,667% på 8. pladsen. Bonjour Majlund e. Bøgegårdens Boney M/ De Noir (opdr. Stutteri Majlund) med Silje Bakken var et godt bekendtskab, hesten har tre gode gangarter og går med en op-ad-bakke tendens i både trav og galop. Bonjour Majlund er endnu ikke så stærk, som flere af de øvrige i finalen, og Silje måtte ride lidt på tempo, og de sluttede med 69,861% på 11. pladsen. 

Se resultatet her

Og læs meget mere i magasinet Ridehestens augustnummer. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner