Dannebrog til tops i Verden

07-08-2009 20:01
Maria A. Andersen fra Blue Hors fik med et mesterridt på hoppen Karina Lihmskov det danske flag til at vaje højt ved VM i Verden

I trøstefinalen for 5-års heste ved VM i Verden skulle der udtages endnu tre ekvipager til den endelige finale imorgen. Maria A. Andersen og Karina Lihmskov præsterede en flot og forbedret præstation i forhold til gårsdagens kvalifikationsridt. Om Dansk Varmblodshoppen e. Blue Hors Don Romantic / Temple Wind xx sagde dommerne: Vi har bedømt traven til 8,8 og betegner den som elastisk og fremragende. Skridten har en klar takt men på grund af lidt uro til slut måtte vi trække karakteren ned til 7,8. Vi har givet 8,5 for hestens galop, som idag blev vist markant bedre end igår. På grund uro fortil i overgange og i tilbagetrædning har vi måttet give 7,5 for ridelighed, men har givet 8,5 for det samlede indtryk. Det betyder, at alle fire danske ekvipager er gået videre til VM-finalen. Det er vist aldrig sket før!

I næste nummer af magasinet Ridehesten finder man en udførlig reportage fra stævnet, som vi også rapporterer løbende fra her på siden

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner