Danmark på TREC-verdenskortet

04-09-2018 15:33

De to danske TREC-ryttere, Lisa Kjer Andersen og Maria Rasmussen, har i denne weekend sat Danmark på verdenskortet ved EM for seniorer i Italien

Copyright Ridehesten.com
Lisa Kjer Andersen og Macimo. Foto: Privat.
Nyheden fortsætter efter annoncen

TREC-sporten er endnu ikke stor i Danmark, hvor der endnu ikke er mange TREC-ryttere eller -stævner. Kun ganske få danske TREC-ryttere rider på internationalt niveau, T4, og Danmark er stadig meget ny på den internationale scene. Derfor mener den danske chef d'equipe, Finn Märcher, at Danmark med det seneste års internationale resultater i TREC er blevet sat på verdenskortet. Særligt fremhæver hande fine resultater i Euro Cup 2017 samt  Danmarks flotte tredjeplads  i Nations Cup ved EM i Rom.

– Det er intet mindre end enestående, at TREC i Danmark er nået så højt i et felt domineret af lande med 40-50 års erfaring udtaler Finn Märcher.

Nyheden fortsætter efter annoncen

To af Danmarks internationale TREC-ryttere, Lisa Kjer Andersen (Macimo) og Maria Rasmussen (Moremoney Magneto) gjorde også individuelt en rigtig god figur ved EM Tenuta TREC i Santa Barbara, Italien, her i weekenden, hvorfra de netop er hjemvendt med hhv. en 21. og en 39. plads.

I øvrigt har TREC-entusiaster forestået TREC-opvisninger på Store Hestedag i den forgangne weekend.

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner