Danmark halter efter med analyserne

13-07-2023 09:32

Anne Martens

Vi har spurgt en af landets førende eksperter i hesteernæring og grovfoder om, hvordan man fodrer sin hest optimalt, hvor vigtige grovfoderanalyser er, hvorfor der ikke er flere af dem i Danmark, hvad man skal holde særligt øje med hos den nøjsomme hest og meget mere

Copyright Ridehesten.com
Rasmus Bovbjerg Jensen. Foto: Privat

Rasmus Bovbjerg Jensen har hele sit liv haft fokus på hesteernæring: Fra han som barn voksede op blandt heste på sine forældres gård på Fyn, mens han som ung arbejdede på hestehospitaler i Danmark og Australien og frem til i dag, hvor han forsker i hestefodring og netop nu følger årets studerende til eksamen i ernæring. Han kender derfor indgående til udfordringerne med at navigere i nutidens udbud af fodringsmuligheder til heste.

Egentlig mener han, at man skal holde fodringen ret simpel. Udgangspunktet er godt grovfoder, som giver hesten energi, protein, vitaminer og mineraler på en måde, der er langsommelig og øger hestens tyggetid samt understøtter en god tarmfunktion. Man kan så supplere, hvor hesten mangler; typisk med vitaminer, mineraler og nogle gange protein og energi. Han anerkender dog, at selv den simpleste foderplan hurtigt bliver kompliceret, hvis man ikke har grovfoderanalyser at fodre ud fra.

– Det er altid vigtigt, at hesten får størstedelen af sit foder fra grovfoder, som er defineret som græs, wrap og hø. Op mod 95-100% af deres foder skal optimalt komme fra grovfoder. Så store mængder grovfoder kræver, at vi har analyse på grovfoderet, så vi ved, hvad vi giver hestene. Det gælder særligt heste med problemer med stofskiftelidelser.

Fodring uden grovfoderanalyse kan være farligt
Er man ejer af en nøjsom hest eller en hest med stofskifteudfordringer – og er man samtidig en af dem, der fodrer med grovfoder uden analyse, skal man holde tungen lige i munden. For ifølge Rasmus Bovbjerg Jensen viser et stort studie, han har været en del af, at det er ca. 50/50, når det gælder chancen for at få grovfoder med lavt nok sukkerindhold til, at det ikke er problematisk for denne type hest.

– Et dansk-norsk studie undersøgte ca. 6.000 norske grovfoderanalyser og viste, at omtrent halvdelen af analyserne havde over 10% sukker – og at den anden halvdel havde under. Så udsvingene i sukkerindholdet er store både fra landsdel til landsdel, men også fra mark til mark...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten juli 2023, s. 68-75.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner