Danish Derby i gang på Vilhelmsborg

04-09-2008 07:07

Malene Reismer Vestergaard

Det store springstævne Danish Derby startede onsdag morgen på Vilhelmsborg med 1. kvalifikations runde af Dansk Rideforbunds Championats Finaler for ungheste, først for 4 års heste og derefter for 5 års heste.

Christian Schou sejrede i begge de indledende runder, først med 4 års hingsten Cosmeo efter Contender med resultatet 8,83. Hesten ejes af Schou & Skovboe og Stald Cajus. Andenpladsen gik til Linnea Ericssen og Ecuador (8,63), en vallak efter Escudo I og med For Pleasure til morfar. På tredjepladsen var det Torben Frandsen og Solos Consept(8,43). Derefter vandt den unge Schou og Bøgegårdens Chico med et samlet resultat på 8,93. Hingsten er efter Carano og ejes af Bøgegården. Nummer to blev Camilla Moos Enemark og Party Dance e. Cajus med resultatet 8,83. Tredjepladsen gik Linnea Ericsson og denne gang med Wallaby e. Onze Fons(8,63). Torsdag rides 2. kvalifikation af fire og femårs klasserne, det skal her blive spændende og se hvilke ungheste, der går videre til finalen på lørdag. Torsdag aften starter DM, hvor der rides 1. kvalifikation af DM i individuel ridebanespringning 2008. Resten af ugen og specielt i weekenden bliver der tryk på Vilhelmsborg, hvor der ud over DM i springning også bliver afholdt Dansk Varmblods Eliteskue, Elitefølauktion, Dansk Rideforbunds Championats Finaler og Eliteskue i Dansk Sports Ponyavl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner