Daniel Bachmann Andersen fylder 30 år i dag

01-06-2020 11:26

Annika Knudsen Lorentsen

Daniel Bachmann Andersen er en af Danmarks bedste dressurryttere, og i en årrække har han været chefberider for Blue Hors, men fornyligt annoncerede han, at han fra 1. juli starter op som selvstændig og i dag kan han så fejre sin 30 års fødselsdag

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag fylder Daniel Bachmann Andersen 30 år, og gennem sin karriere indtil nu har Daniel allerede opnået en lang række flotte resultater, som har gjort, at han er blandt Danmarks bedste dressurryttere.

I mere end 5 år har Daniel været ansat på Blue Hors, hvor han med heste som Blue Hors Zack, Blue Hors Don Olymbrio, Blue Hors Zepter, Blue Hors Zee Me Blue og Blue Hors Veneziano har opnået fremragende resultater både nationalt og internationalt. Sidste år blev det blandt andet til en guldmedalje ved DM, mens han også deltog ved World Cup-finalen i Göteborg med flotte placeringer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

For nogle uger siden annoncerede Daniel, at han pr. 1. juli vil starte op selvstændigt, og det vil han gøre med base på det smukke Kleppenhus på Djursland. Dermed træder Daniel ind i et nyt kapitel af sit liv næsten samtidig med, at han træder ind i et nyt årti. 

Vi ønsker Daniel stort tillykke med fødselsdagen, og vi glæder os til fortsat at følge dig og dine heste i ridesporten fremover.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner