Dalera genforenet med sin mor

17-11-2023 09:58

Charlotte Kusk Berwald

Trakenerhoppen Dark Magic, der er mor til TSF Dalera BB, der sammen med sin tyske rytter Jessica von Bredow-Werndl, har vundet alt hvad der er at vinde, er nu flyttet ind i stalden efter hoppens ejer er død af kræft

Copyright Ridehesten.com
TSF Dalera, her fotograferet i Aachen i 2023. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter den tyske opdrætter Silke Druckenmüller døde af kræft, besluttede familien Werndl at overtage flere af hestene, der nu stod uden hjem. En af disse heste er hoppen Dark Magic, der er mor til familiens nok mest berømte hest, nemlig TSF Dalera BB e. e. Easy Game/ Handryk. Dette skriver det tyske hestemagasin, St. Georg.

Dark Magic er 21 år gammel og planen er at hun skal gå og nyde livet i Aubenhausen. Dark Magic er ikke det eneste medlem af Daleras familie, der har fået nyt hjem. Nogle åringer efter Dark Magic er også flyttet ind, sammen med nogle voksne heste, alle i familie med en af verdens allerbedste nulevende dressurheste. Selv har Dalera et intet mindre end imponerende CV, med sejre til World Cup, OL og EM. 

De mange heste har familien Werndl købt i samarbejde med gode venner. Åringerne er blevet sendt i følbørnehave, hvor de sammen med andre unge heste skal vokse op, mens Dark Magic som sagt allerede er flyttet ind og har hilst på sin nu verdensberømte datter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På Instagram har Jessica von Bredow-Werndl delt nogle billeder af Dark Magic. Blandt andet af Dark Magic og Dalera, taget i de smukke omgivelser i Aubenhausen hvor hoppen skal leve til sine dages ende.

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen