Coronahjælpepakker omfatter nu også hestebranchen

19-03-2021 15:46

Annika Knudsen Lorentsen

Efter en hård indsats fra blandt andet Lars Trier Kjøller og politiker Ulla Tørnæs, er der nu bred enighed om en forbedret version af hjælpepakkerne, som også tilgodeser hestebranchen, da den gør det muligt at få dækket udgifter til foder til heste

Copyright Ridehesten.com
Lars Trier Kjøller fra en TV-udsendelse hos TV2 Syd, hvor han gjorde opmærksom på problemet.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Regeringen har i dag sammen med Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslivet, Det Konservative Folkeparti og Alternativet besluttet at lave en række ændringer i de nuværende hjælpepakker. En del af ændringen er til glæde for de virksomheder i hestebranchen, som er hårdt ramt. 

For nogle uger siden begyndte landstræner Lars Trier Kjøller sin kamp for bedre hjælp til hestebranchen, og i samarbejde med blandt andet venstre-politiker Ulla Tørnæs er der nu udsigt til, at der kan hentes støtte ind til foder til dyrehold. 

I Erhvervsministeriets medddelelse står blandt andet følgende:

Nyheden fortsætter efter annoncen

"Foder til dyrehold uden for landbruget kan fra og med den 9. december 2020 kompenseres som en fast omkostning. Det er eksempelvis udgifter til hestehold, hundeopdrætnings- og avlsdyrsbranchen uden for landbruget, herunder til rideskoler, hundekenneler, dyr hos dyrehandlere, dyrlæger samt cirkusser. Dyrehold i landbruget hører fortsat under den fælles landbrugspolitik og statsstøttereglerne herom."

Læs den fulde meddelelse her.

Nu mangler det, at justeringerne udmøntes i en bekendtgørelse, som skal laves af Erhvervsministeriet. Det betyder også, at man ikke med det samme kan forvente at have kompensationsbetalingen til rådighed, men nu arbejdes der mod at muliggøre det for de erhvervsdrivende indenfor blandt andet hestebranchen, som er hårdt ramt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner