Clinic ved EliteHorsemen Tristan Tucker og Will Roger

17-09-2010 09:22

Maja Golles

Dansk Varmblod, Region 5 har arrangeret en clinic med Tristan Tucker og Will Rogers.
Copyright Ridehesten.com
Clinic med de to australiere på Vilhelmsborg under Eliteskue. (Foto: Ridehesten.com)

Lørdag den 2. oktober 2010 kl. 09.00 - 16.00 Arrangementet foregår hos Stutteri Højagergaard, v/Bente og Jørgen Steen Jensen, Nørregade 36, Laurbjerg, 8870 Langå. Ved denne clinic fokuserer vi på problemheste, men alle som er interesserede i at medbringe sin hest og give den en uforglemmelig oplevelse er velkommen. Tag din hest med og få hjælp til at løse evt. problemer, hvad enten din hest er nervøs, bange, aggressiv, vild eller tvær. Har du trailerlæsningsproblemer, ridemæssige- eller opdragelsesmæssige problemer, så har Tristan løsninger og hurtigt virkende træningsmetoder, der kan lære din hest de ting, du ønsker. Få anvisninger til rolig og problemfri tilridning. Tag din unghest med og bliv ikke overrasket, hvis den er ryttervant inden, der er gået en time. Du kan også deltage som tilskuer. Tristan er god til at forklare og vise, hvordan han gør, så alle har mulighed for at se og lære af hans træningsmetoder. Hingsteholder Jørgen Steen Jensen udtaler: - Tristan - han er jo genial. Det er helt utroligt, hvad han kan med heste. Han arbejder efter nogle fantastisk træningsmetoder, der let, hurtigt og på hestens egne præmisser, lærer den de ting den skal kunne. Besøgende under Dansk Varmblods Eliteskue fik i år i øvrigt lov at overvære en clinic med Tristan - læs mere om denne oplevelse via nyhedslink. Mere information og tilmelding kan ses via linket til DV's hjemmeside.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen