Annika Knudsen Lorentsen
I weekenden er der Agria DRF Mesterskab for ponyer hos Hovgaard Rideklub og her vil Dennis Fisker, som er landstræner for junior- og ungryttere, holde en clinic. Formålet med denne er at belyse det at gå fra ponyrytter til juniorrytter.
– Dennis vil give sine input til hvordan ponyrytteren kommer bedst muligt videre til juniorårene. En overgang som mange ponyryttere synes er svær, fortæller Else Rohmann fra Hovgaard Rideklub og forsætter:
– Vi håber, at vi i Hovgaard Rideklub, med denne clinic kan være med til, at alle ponyryttere fortsætter deres karriere som junior.
Arrangementet afvikles i morgen fredag kl. 19.00.
Foruden clinic, afholder Hovgaard Rideklub også fællesspisning ved stævnet - det foregår lørdag aften.
Nye Danmarksmestre skal findes
For både kategori 3-, 2- og 1-ponyer skal der findes de bedste i Agria DRF Mesterskabet, som på søndag kan hænge medaljer om halsen.
Læs mere om stævnet hos Hovgaard Rideklub her.
Se startlister for stævnet her.