Christian Jansen sejrede i 1* Grand Prix

20-10-2019 15:39

Annika Knudsen Lorentsen

Der har været succes for de danske ryttere ved World Cup Herning i dag, hvor både den 3* Small Tour og den 1* Grand Prix er vundet af danske ekvipager

Copyright Ridehesten.com
Lars Nørgaard Pedersen og Bøgegaarden Gladiola. Foto: Ida K. Dragvik Dalgaard

Den sidste dag ved World Cup Herning er i fuld gang og de danske springryttere har redet rigtig godt. 

I morges vandt Lars Nørgaard Pedersen og avlshingsten Bøgegaarden Gladiola i CSI3* Small Tour efter de leverede en hurtig og fejlfri tur. Den meget velspringende ekvipage vandt med næsten to sekunder ned til nummer to. 

Andenpladsen blev også dansk, og gik til Helena Irmand Nielsen med Fortuna 416, mens tredjepladsen blev svensk. 

Copyright Ridehesten.com
Christian Jansen og Madea. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

Godt stævne for Christian Jansen
Tre ud af tre placeringer, to sejre og én andenplads er det blevet til for Christian Jansen og Madea e. Heartbeat/Racot (opdr. Herluf Christensen). I dag slutter han med en fornem sejr i CSI1* Grand Prix, som blev afviklet på en 140 cm høj bane med en efterfølgende omspringning. 

I omspringningen fik 14 ekvipager adgang og den suverænt hurtigste af dem var altså Christian, som er kendt for at være blandt de hurtigste ryttere i Danmark. 

Andenpladsen gik til en anden hurtig ekvipage, her var det danske Sarah Møller Pedersen med Lonni Ask e. Lambrusco Ask/Casir Ask (opdr. Stutteri Ask). På tredjepladsen blev det endnu en dansker, denne gang var det Mathias Nørheden Johansen med Caramblue e. Carambole/Calido I. Begge ekvipager har også været placeret i tre ud af tre starter ved stævnet her i Herning. 

Se resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner