Thomas Bach Jensen
Chopin Dane DVH 639 er efter Churchill / Lagano og er opdrættet af Agnete Thomsen, Sydals. Ved kåringen i 1998 blev hingsten tildelt opdrættermedalje i sølv samt Aage Ravns vandrepokal. Sidenhen er Chopin Dane redet og uddannet af Lene Ejby Christensen og senest af Mette Ubbesen, der ejede og red hingsten de sidste 20 måneder inden salget til Holland. På disse knap to år opnåede Mette og Chopin 33 placeringer i klasser op til og med Intermediaire I. Chopins nye rytter har med sine forældre eget ridested, hvor hingsten er opstaldet og dagligt trænes.